Den protreptiske samtale er startet som en ledelsesmetode i antikkens Grækenland, men giver lige så god mening at bruge, selv om man ikke er leder, da målet med samtalen er at blive bevidst om sine værdier og dermed lære sig selv bedre at kende.
Til forskel fra almindelig coaching er protreptik langtidsholdbar. Når du er blevet bevidst om dine basale værdier og har dem med dig i alle relationer, bliver det nemmere at tage beslutninger og reflektere og hjælpe dig selv i specifikke problemstillinger.
Du vil lære dig selv bedre at kende og dermed kunne have det godt med de beslutninger, du tager i livet.
Du vil desuden få på plads, hvad der er vigtigt at have fokus på hos dig selv.
Du kan selv vælge en værdi eller et begreb (en udfordring?), som du ønsker behandlet i samtalen – eller du kan lade protreptikkeren vælge. Uanset hvad, vil jeg som protreptikeren sørge for, at du kommer hele vejen rundt om de væsentligste begreber for din indsigt.
Virkningen af samtalen vil komme gennem reflektion hos dig i dagene/ugerne efter samtalen. Måske dukker der spørgsmål/afklaringer op, som vi kan vende til den næste samtale.