Eksempelvis var jeg på et tidspunkt optaget af en organisatorisk forandringsproces, hvor jeg oplevede, at effekten lod vente på sig. Til denne samtale, valgte jeg at bringe begrebet tålmodighed i spil. Andre gange, har jeg fået tildelt et begreb. Jeg har erfaret, at selvom begrebet ikke nødvendigvis udspringer fra min personlige forståelseshorisont, kan jeg alligevel altid spinde tråde tilbage til mit konkrete arbejdsliv.

Det kan umiddelbart virke som en gevaldig fejlfokusering, at tilgå en ledelsesmæssig problemstilling gennem en samtale om et begreb -der måske, måske ikke udspringer fra noget konkret. Jeg må da også indrømme, at jeg selv var en smule skeptisk i begyndelsen. Hvordan kunne en abstrakt samtale om et begreb, have gavn i forhold til min konkrete opgaveløsning? Men netop gennem en analyse af ord og begreber, udvider samtalen min forståelse af de forestillingsevner, der definerer mine handlinger. Samtidig vil mine konkrete arbejdsmæssige udfordringer, altid være en del af min indre resonansbund, for samtalen.

Dermed virker den protreptiske samtale både direkte ind i en konkret, hverdagsnær opgaveløsning, og ruster mig samtidig til fremtiden, ved at udvide min forståelses horisont. Den Protreptiske samtale skaber et iscenesat moment, hvor jeg har plads til at undersøge, analysere og udvide min forståelse af verden. Den store gevinst er, at jeg efterfølgende kan handle mere bevidst og fremstå klarere, både som menneske og som leder. Samtidig får jeg indsigt i min samtalepartners forståelses horisont, der i dette tilfælde også er en af mine nære leder kollegaer. Dette løfter både det menneskelige sammenhold i teamet og giver det professionelle samarbejde, mere dybde.