Jeg stiftede Filosofisk Dialog i 2013 ud fra et ønske om at gøre filosofien mere tilgængelig.
Ikke ved at gøre den simpel. For det må godt være svært at reflektere. Det må godt kræve noget af os at standse op, undersøge det, vi tager for givet, og blive udfordret på vores egne antagelser.
Men det skal være lettere at få filosofien ind i det liv og arbejdsliv, vi faktisk står i.
De store filosoffer har gennem tiden beskæftiget sig med spørgsmål, som stadig er helt centrale for os: Hvad er et godt liv? Hvad er ansvar? Hvornår handler vi med dømmekraft? Hvad vil det sige at være fri? Hvad skylder vi hinanden? Og hvordan bliver vi klogere på os selv og den verden, vi er en del af?
De spørgsmål hører ikke kun hjemme på universitetet eller i filosofibøgerne. De hører hjemme mellem mennesker.
Derfor arbejder jeg med at oversætte filosofiske tanker til levende samtaler og konkret praksis. Filosofferne skal ikke levere facit. De skal hjælpe os med at se fra en anden vinkel, forstyrre det selvfølgelige og stille spørgsmål dér, hvor vi måske er blevet lidt for sikre på vores egne svar.
For mig handler Filosofisk Dialog om at skabe rum for den form for tænkning.
Et rum, hvor vi ikke behøver at skynde os frem til løsningen. Hvor et begreb som ansvar, mod, tillid, frihed eller dømmekraft kan undersøges fra flere sider. Og hvor refleksion ikke bliver et mål i sig selv, men noget, der kan få betydning for den måde, vi vælger, handler, leder og møder andre mennesker på.
Filosofi må gerne være svært.
Det skal bare ikke være svært at få adgang til den.
Det var tanken, da jeg stiftede Filosofisk Dialog i 2013.
Og det er stadig det, jeg står på i dag.