Træning i protreptiske samtaler
Har du taget en certificering i protreptik, men savner et sted at øve dig?
Protreptik læres ikke kun ved at forstå metoden. Den skal trænes. Igen og igen.
Jeg møder mennesker, som har taget en certificering i protreptik, men som ikke rigtig får øvet samtalerne bagefter. Måske mangler anledningen, måske nogen at træne med, eller måske savner man et sted, hvor man kan få kvalificeret feedback på sin samtale.
Derfor tilbyder jeg træning i protreptiske samtaler for dig, der allerede er certificeret.
Saml op til fire af dine protreptiske venner eller kolleger, og kom og træn sammen med mig.
I træningen får I mulighed for at føre protreptiske samtaler, mens jeg lytter med. Bagefter giver jeg konkret respons og feedback på blandt andet jeres spørgsmål, lytning, begrebsarbejde, bevægelser i samtalen og på, hvor I med fordel kunne være blevet lidt længere eller have åbnet samtalen på en anden måde.
Det handler ikke om at føre den perfekte samtale. Det handler om at blive ved med at udvikle sit blik, sin nysgerrighed og sit håndværk som protreptiker.
Pris: 1.500 kr. pr. time
Op til 4 deltagere
Så saml fire af dine protreptiske venner – og lad os holde samtalen og håndværket levende.
Individuelt protreptisk samtaleforløb
Seks samtaler med tid til at vende blikket mod det, der betyder noget for dig.
Nogle gange har vi ikke brug for flere gode råd, løsninger eller værktøjer.
Vi har brug for et rum, hvor vi kan tænke højt, undersøge det, vi står i, og måske få øje på noget, vi ikke kunne se alene.
Jeg tilbyder et individuelt forløb med 6 protreptiske samtaler, hvor vi tager udgangspunkt i dig, dit arbejdsliv, dit lederskab eller de værdier og spørgsmål, der fylder hos dig. Du vil skulle øve dig mellem hver samtale.
Vi kan arbejde med begreber som mod, ansvar, dømmekraft, frihed, tillid, magt, nærvær, ydmyghed eller noget helt andet, der er væsentligt for dig.
Jeg kommer ikke med svarene. Gennem spørgsmål, perspektiver og filosofisk dialog undersøger vi sammen det, du måske allerede ved, men endnu ikke helt har fået øje på.
Forløbet indeholder ikke undervisning i protreptik og men kan certificere Det er seks samtaler med fokus på din egen refleksion, indsigt og dømmekraft.
6 individuelle protreptiske samtaler
Pris for hele forløbet: 8.500 kr.
Et forløb til dig, der har lyst til at stoppe lidt op, og vende dig mod det væsentlige.
