Protreptik er en filosofisk samtaleform med rødder i det antikke Grækenland. Ordet stammer fra det græske protreptikos og verbet protrepein – at vende, dreje eller tilskynde nogen til at vende sig mod noget. I sin oprindelige betydning handler protreptik derfor om at vende mennesket mod det væsentlige.
Protreptikken udviklede sig i den græske filosofiske tradition og blev blandt andet anvendt af sofisterne og filosoffer som Sokrates, Platon, Isokrates og Aristoteles. Den var ikke én fast samtalemetode, sådan som vi i dag ofte forstår en metode. Den var snarere en filosofisk praksis og en opfordring til at undersøge sit liv, sin tænkning og den måde, man lever på. Filosofi skulle ikke alene forstås – den skulle få betydning for den måde, mennesket levede sit liv på.
Hos Platon finder vi den protreptiske bevægelse i dialogerne, hvor spørgsmål og samtale udfordrer det, der umiddelbart forekommer selvfølgeligt. Hos Aristoteles blev Protrepticus navnet på et helt værk, skrevet i det 4. århundrede f.v.t. Værket er siden gået tabt og findes kun bevaret i fragmenter, men dets grundlæggende ærinde var en invitation til filosofien – og til et liv præget af refleksion, erkendelse og dannelse.
At vende blikket
Det særlige ved den protreptiske bevægelse er, at samtalen ikke først og fremmest søger efter hurtige løsninger. Den søger bagom vores umiddelbare svar.
Hvad mener vi egentlig, når vi taler om ansvar, frihed, mod, tillid eller retfærdighed? Hvilke værdier ligger bag vores handlinger? Hvad tager vi for givet? Og er der overensstemmelse mellem det, vi siger er vigtigt, og den måde, vi faktisk handler på?
På den måde bliver sproget centralt. Vi undersøger ikke kun, hvad et menneske mener, men også de ord og begreber, som meningen bæres af. Når et begreb åbnes og undersøges, kan noget, der før virkede selvfølgeligt, pludselig vise sig fra en anden side.
Protreptikken forsøger derfor ikke at fortælle den anden, hvad vedkommende skal mene. Den skaber et rum, hvor mennesket gennem dialogen kan undersøge sine egne værdier, antagelser og grundholdninger – og måske opdage noget, som ikke var tydeligt før.
Fra antikken til i dag
Den antikke protreptiske tradition har i nyere dansk sammenhæng fået nyt liv gennem professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkebys arbejde. Han har videreudviklet protreptikken som en moderne filosofisk samtalepraksis med særlig opmærksomhed på værdier, sprog, selvindsigt og forholdet mellem tanke og handling.
Selvom formen har udviklet sig gennem mere end 2.000 år, er den grundlæggende bevægelse stadig genkendelig:
At vende mennesket mod det, der betyder noget , og gennem samtalen skabe mulighed for at se sig selv, sine værdier og sit ståsted tydeligere.
Protreptik handler derfor ikke om at få de rigtige svar.
Det handler om at stille spørgsmål, der gør det muligt at tænke igen.