Om Guli
Baggrund & erfaring
Et fagligt fundament i protreptik kombineret med mange års praktisk erfaring med mennesker og ledelse.
Uddannelse og filosofisk tradition
Guli er uddannet i protreptik hos Ztrong og har en master fra CBS, hvor hun blandt andet har haft Ole Fogh Kirkeby som underviser.
Hun står på den protreptiske tradition, som Ole Fogh Kirkeby har genoptaget og udviklet som moderne filosofisk samtalepraksis, men også på sin egen mangeårige erfaring med, hvad der sker, når filosofien flytter ud af bøgerne og ind mellem mennesker.
Erfaring fra praksis
Guli har arbejdet med protreptik og praktisk filosofi gennem mange år – i eget lederskab, med ledere og ledergrupper og som underviser. Det er denne kobling mellem filosofi og levet praksis, der danner grundlag for Filosofisk Dialog.