De 6 samlinger
Seks filosofiske møder, seks centrale begreber og en samtalemodel, der gradvist udfoldes gennem hele dannelsesrejsen.
At træde ind i dialogen
Sokrates, Platon og Aristoteles
Vi begynder med protreptikkens historie og bevæger os fra den antikke filosofiske tradition til den praksis, vi arbejder med i dag. Fokus er på den undersøgende samtale og på at lytte for at forstå frem for at forberede sit eget svar. De første bevægelser introduceres: at invitere med sig selv som menneske og at spørge til begrebet.
At tænke selv
Hannah Arendt · Dømmekraft
Med Arendt undersøger vi, hvad der sker, når mennesker holder op med at tænke selv. Dømmekraft forstås ikke som hurtig vurdering, men som evnen til at standse op, se en situation fra flere perspektiver og alligevel turde foretage sin egen vurdering. Vi træner at blive i begrebet og lade næste spørgsmål vokse ud af den andens svar.
At udfordre det selvfølgelige
Simone de Beauvoir · Selvfølgelighed
Vi undersøger normer, forventninger og forestillinger, som kan komme til at fremstå naturlige eller givne. Hvad tager vi for givet? Hvad tænker vi, fordi vi selv har valgt det – og hvad tænker vi, fordi “man jo gør sådan”? Den tredje bevægelse er at udfordre antagelser og vanetænkning.
At undersøge modsætningen
Heraklit · Balance
Heraklit åbner for en undersøgelse af bevægelse og modsætninger. Vi forstår ikke dagen uden natten, hvile uden bevægelse eller mod uden frygt. Vi spørger, om balance er fraværet af modsætninger eller evnen til at rumme spændingen mellem dem. Den fjerde bevægelse er at undersøge modsætningen.
At forholde sig til sig selv
Søren Kierkegaard · Eftertanke
Med Kierkegaard vender vi blikket mod det enkelte menneske, valget og spørgsmålet om at blive sig selv. En indsigt bliver ikke nødvendigvis dybere af endnu et hurtigt spørgsmål. Nogle gange skal et menneske have tid til at høre sit eget svar. Vi undersøger eftertanke og træner den femte bevægelse: at give tid til refleksion.
At give samtalen tilbage
Sokrates · Frihed
Den sidste samling handler om at afslutte uden at overtage den andens erkendelse. Med Sokrates undersøger vi frihed og spørgsmålets rolle. Det afsluttende spørgsmål skal vokse ud af den samtale, der faktisk har fundet sted, så den anden kan gå videre med det, der er blevet åbnet.